Om  
Tove Baisgaard

Dødsfald: Fhv. kommunaldirektør Tove Baisgaard (71)

Tove Baisgaard, fhv. kommunaldirektør i Billund Kommune, er død efter kort tids sygdom. Hun blev 71 år.

Redaktionen

Tove Baisgaard var gennem sit arbejdsliv kommunaldirektør i tre forskellige kommuner.

Hun blev uddannet cand.mag i historie og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 1978. Samme år blev hun ansat som personalefuldmægtig hos Ingeniør-Sammenslutningen, der siden er blevet til IDA.

Herefter fulgte en række lederstillinger i jyske kommuner. Først blev hun leder af organisations- og uddannelsesafdelingen i Vejle Kommune i 1989.

I 1992 blev hun ansat som socialchef i Galten Kommune, og to år senere, i 1994, blev hun for første gang kommunaldirektør i daværende Billund Kommune.

Seks år senere rykkede hun til Ringsted Kommune som kommunaldirektør. I 2006 vendte Tove Baisgaard tilbage til den nye Billund Kommune, hvor hun igen blev kommunaldirektør. Posten beholdt hun frem til 2012.

Herefter gik hun på pension, men arbejdede sideløbende som projektleder i Foreningen til Markedsføring af Ferieturismen i Syddanmark (Fomars).

Tove Baisgaard døde 13. november 2020 efter kort tids sygdom. Hun efterlader sig sin mand, datter, stedsøn og tre børnebørn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tove Baisgaard

Fhv. projektleder, Foreningen til Markedsføring af Ferieturismen i Syddanmark, fhv. kommunaldirektør, Billund Kommune
HD i organisation og strategiudvikling (Handelshøjskolen i Århus 1998), cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00