Dødsfald: Journalist og musikanmelder Lars Villemoes (67)

Journalist Lars Villemoes, der særligt er kendt for sin kritiske dækning af Blekingegade-banden, sov stille ind natten til 22. november.  

Flora Juul Holst

Lars Villemoes, tidligere musikanmelder og chefredaktør på Information, er død. 

Det fortæller hans søn, Søren Villemoes, på sin Facebookside. 

"Jeg håber, at de fleste vil huske ham for de bedrifter, han udrettede, og som han var meget stolt af. De mange år som musikanmelder på MM, Information og Weekendavisen. - Og ikke mindst hans afsløring af Blekingegadebanden, der dengang blev modtaget med vrede og beskyldninger om politi-stikkeri og fusk," skriver han. 

Lars Villemoes huskes nok bedst for sin tid som chefredaktør på Information, hvor hans kritiske dækning af Blekingegade-banden skabte stor vrede blandt venstrefløjssympatisører og senere fik ham fyret fra avisen. Desuden var han bredt anerkendt for sine evner som musikanmelder hos MM, Information og Weekendavisen. 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00