Dødsfald: Skuespiller Berrit Kvorning (69)

Skuespiller Berrit Sidse Kvorning døde torsdag morgen 69 år gammel efter lang tids sygdom. Det oplyser hendes nærmeste ifølge Politiken.

Berrit Kvorning
Berrit Kvorning (1949-2019) Skuespiller

Berrit Kvorning blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1974 

Hun debuterede samme år i Aalborg Teaters opsætning af Goldonis "Pigerne fra Chiozza", hvor hun spillede Checca, og året efter på tv i Panduros "Bertram og Lisa". 

Hun var en udpræget teater- og revyskuespiller, og havde kun få filmroller, heriblandt hovedrollen i "Piger i Trøjen 2" fra 1976.

På tv spillede hun blandt andet med i serierne "Huset på Christianshavn", "Taxa", "Rejseholdet" og "Krøniken".

Hendes sidste teaterforestilling var i rollen som dronning Elizabeth i "Richard III" på Det Kongelige Teater i 2010.

I 2007 foretog hun et karriereskift, da hun videreuddannede sig indenfor voksenpædagogik og derefter etablerede virksomheden Kvorning Kommunikation. Her rådgav hun firmaer, institutioner og enkeltpersoner i formidling, kommunikation og gennemslagskraft ud fra sine teatererfaringer.

Privat var hun kæreste med nordmanden Helge Qvigstad. Hun efterlader sig døtrene Laura og Marie.

christian@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv kommunal gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement