Om  
Hans-Christian Mathiesen

Dømt hærchef er officielt fyret

Tidligere hærchef H.C. Mathiesen er officielt blevet fyret fra sin stilling efter dom i landsretten.

Siden tidligere hærchef H.C. Mathiesen i 2018 blev fritaget for tjeneste efter anklager om magtmisbrug, har han modtaget løn fra Forsvaret. Men det er slut nu, da H.C. Mathiesen officielt er blevet fyret.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ekstra Bladet.

"H.C. Mathiesen er afskediget uden varsel og modtager således ikke længere løn," skriver ministeriet i en mail til Ekstra Bladet. Fyringen skete 21. september.

Fyringen kommer ovenpå et turbulent forløb, hvor H.C. Mathiesen i 2018 blev fritaget fra tjeneste efter anklager om magtmisbrug. I januar 2019 blev han sigtet for embedsmisbrug og pligtforsømmelse, og i august samme år blev han permanent afsat som hærchef. 

I august 2020 blev H.C. Mathiesen idømt tre måneders fængsel i Vestre Landsret, hvor han blev dømt for forsøg på magtmisbrug. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans-Christian Mathiesen

Fhv. chef, Hærkommandoen, Forsvaret
premierløjtnant (Hærens Officersskole 1989), kaptajn (Hærens Officersskole 1993), major (Forsvarsakademiet 2000)









0:000:00