Om  
Jacob Stengaard Madsen

Efter fyringer og krisemøde: Regionsdirektør stopper i Region Midt

JOBSTOP: Forretningsudvalget i Region Midtjylland har indgået en gensidig aftale om fratrædelse med regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen. Fratrædelsen kommer i kølvandet på to direktørstop i Hospitalsenhed Midt.

Jacob Stengaard Madsen er ikke længere regionsdirektør i Region Midtjylland
Jacob Stengaard Madsen er ikke længere regionsdirektør i Region MidtjyllandFoto: Pressefoto
Frederik Lange

Region Midtjylland skal på jagt efter en ny regionsdirektør.

Det står klart, efter at den nu forhenværende direktør Jacob Stengaard Madsen har indgået gensidig aftale om aftrædelse med regionens forretningsudvalg.

Fratrædelsen kommer i forlængelse af et tumultarisk forløb i det midtjyske.

I sidste uge fratrådte to direktører i Hospitalenhed Midt med øjeblikkelig virkning deres stillinger på grund af "uenighed omkring den strategiske ledelse og udvikling af sundhedsvæsenet i regionen". 

I den forbindelse gav Jacob Stengaard Madsen følgende begrundelse til Viborg Folkeblad:

"Over de seneste måneder er det spidset til mellem de to og os, og der er i stigende grad blevet en kant."

Nu tyder noget på, at der det ikke kun er de to forhenværende hospitalsdirektører, som Jacob Stengaard Madsen har været på kant med. 

Ifølge en pressemeddelelse fra Region Midtjylland fratræder Madsen selv sin stilling i regionen i kølvandet på de "ledelsesmæssige udfordringer", de to hospitalsdirektørers afgang har kastet lys over.

Regionens forretningsudvalg ser med alvor på de ledelsesmæssige udfordringer, herunder samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, fremgår det også af pressemeddelelsen.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00