Om  
Merete Eldrup
Lars-Johan Jarnheimer

Egmont Fonden har skiftet formand efter 12 år

Forhenværende TV 2-direktør Merete Eldrup bliver formand for bestyrelsen i Egmont Fonden og Egmont International Holding, da Lars-Johan Jarnheimer fratræder bestyrelsen.

Merete Eldrup har fulgt tæt med i udviklingen af Egmont Fonden igennem flere år, fortæller hun.
Merete Eldrup har fulgt tæt med i udviklingen af Egmont Fonden igennem flere år, fortæller hun.Foto: Egmont Fonden
Lærke Møller Hansen

Der er udskiftning i Egmont Fondens bestyrelse.          

Efter 12 år forlader daværende bestyrelsesformand Lars-Johan Jarnheimer bestyrelsen, hvilket efterlader pladsen til Merete Eldrup, der træder i hans sted.

Det oplyser Egmont Fonden i en pressemeddelelse.

"De seneste år har jeg som næstformand på tæt hold fulgt udviklingen af Egmonts ambitiøse vækststrategi, der spænder over en række forretningsområder. Jeg sætter pris på Egmonts dobbelte formål som erhvervsdrivende fond: at udvikle moderne medier og at støtte børn og unge med svære livsvilkår," udtaler Merete Eldrup.

59-årige Merete Eldrup indtrådte bestyrelsen i 2020 og har tilmed en bred vifte af bestyrelsesposter.

Tidligere har hun bestredet stillinger som direktør i JP/Politikens Hus og administrerende direktør for TV 2 Danmark igennem en lang årrække. Hun er uddannet cand.polit.

Ny næstformand

Bestyrelsesrokaden sker kort tid efter, at Egmont Fondens direktør gennem 13 år, Henriette Christiansen, meddelte, at hun fratræder sin stilling til fordel for et job som administrerende direktør for 15. Juni Fonden.

Lars-Johan Jarnheimer udtræder efter 12 år i bestyrelsen på grund af anciennitetsbestemmelser.

"Jeg vil gerne sige tak til Lars-Johan Jarnheimer for hans store indsats for Egmont, der under hans formandskab har udviklet sig markant til nu at være Nordens største mediekoncern," oplyser Merete Eldrup.

Samtidig er Rebekka Glasser Herlofsen udpeget som nyt bestyrelsesmedlem. Med sig har hun en uddannelse som civiløkonom fra Norges Handelshøyskole i Bergen og har erhvervserfaring fra banking og industri. Ikke mindst har hun været CFO i blandt andet Norwegian Energi Company og Torvald Klaveness Group.

Per Bank, CEO i Salling Group, er udpeget til næstformand i Egmont.

Egmonts bestyrelse består nu af følgende:

  • Formand Merete Eldrup
  • Næstformand Per Bank
  • Martin Enderle
  • Christian Wegner
  • Josh Bottomley
  • Rebekka Glasser Herlofsen
  • Medarbejderrepræsentanterne Anna von Lowzow, Peder Høgild og Jesper Lyders Andersen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Eldrup

Formand, Egmont Fonden og Egmont International, Københavns Universitet og Nykredit, fhv. adm. direktør, TV 2, 2007-19
cand.polit. (Københavns Uni. 1988)

Lars-Johan Jarnheimer

Fhv. bestyrelsesformand, Egmont

0:000:00