Om  
Jesper Jürgensen
Line Aarsland

Egmont henter presserådgiver fra Danske Medier

Jesper Jürgensen er ny presse- og public affairs-rådgiver i Egmont Publishing. Han kommer fra en stilling som publicistisk chef i Danske Medier. 

Benedicte Gjerding Dahlberg

Fra 1. november skal Jesper Jürgensen stå i spidsen for pressehåndtering og kommunikation som ny rådgiver i Egmont Publishing.

Det skriver MediaWatch.

Jesper Jürgensen kommer fra en stilling som publicistisk chef i Danske Medier, hvor han har været ansat siden 2018.

Men efter knap et år i brancheorganisationen bliver Jesper Jürgensen nu en del af mediekoncernen Egmont. 

"Med Jesper Jürgensen ombord styrker vi teamet med en erfaren kommunikatør, der har været en del af mediebranchen i mange år. Jeg er overbevist om, at han vil kunne levere presse- og kommunikationsrådgivning på et højt niveau, samt at han med sin store brancheindsigt vil være en god støtte i forhold til vores mange samarbejdsrelationer," siger vice president for kommunikation og public affairs i Egmont, Line Aarsland.

Inden Danske Medier var Jesper Jürgensen ansat som kommunikationschef hos Dansk Golf Union og Discovery Communications. Han er oprindeligt uddannet lærer, men har taget den journalistiske tillægsuddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Jürgensen

Kommunikationschef, Rønne Havn, formand, Den Danske Publicistklub
lærer, journalist (DJH 2005)

Line Aarsland

Selvstændig rådgiver, Line Aarsland Public Affairs & Relations, fhv. rådgiver for Bertel Haarder (V) og kommunikationschef i KL
BA i engelsk og tyrkisk (Københavns Uni.), journalist (RUC 2001)

0:000:00