Om  
Henrik Frandsen

Endnu et byrådsmedlem i Tønder forlader Venstre i protest

Irene Holk Lund, der er byrådsmedlem i Tønder Kommune for Venstre, står ikke bag partiets nye spidskandidat og stiller derfor ikke op for partiet igen.

Peter Bjørnbak Hansen

Ikke bare et, ikke bare to, men med Irene Holk Lund har hele tre Venstre-byrådsmedlemmer i Tønder Kommune valgt at forlade partiet.

Det skriver TV Syd.

"Venstres nye borgmesterkandidat, partiets kommuneforening og nogle af medlemmerne bag den nye kandidat har et syn på Tønder Kommune, som jeg slet ikke kan genkende, og det tager jeg konsekvensen af," siger Irene Holk Lund, som også er formand for kommunens sundhedsudvalg.

Hendes exit betyder imidlertid ikke en øjeblikkelig udmeldelse af Venstre, men i stedet at hun ikke stiller op for partiet til næste års kommunalvalg.

Det samme har to andre Venstre-medlemmer i Tønder valgt at gøre før Irene Holk Lund. Her er der tale om Bo Jessen, der er formand for teknik- og miljøudvalget, og René Andersen, der er formand for kultur- og fritidsudvalget.

Til kommunalvalget er det nemlig ikke den siddende Venstre-borgmester, Henrik Frandsen, der er spidskandidat, og det er netop her, man skal finde fællesnævneren for alle tre udvalgsformænds beslutning om at forlade partiet: De støtter ikke den nye Venstre-spidskandidat, Martin Iversen.

Tidligere på sommeren afholdt Venstre i Tønder Kommune et kampvalg om spidskandidaturet, og her valgte et flertal at vrage den siddende borgmester.

Irene Holk Lund siger om sin beslutning, at hun ikke har valgt, om hun vil fortsætte i politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Frandsen

MF og gruppeformand (M), kommunalbestyrelsesmedlem (Tønderlisten), Tønder Kommune
landbruger (1985)

0:000:00