Om  
Morten Langer

Forening uddeler pris til ekspert i arbejdsret

Advokat Morten Langer modtager årets H.G. Carlsen-pris. Prisen hædrer advokater, der har ydet en særlig indsats på det ansættelses- og arbejdsretlige område.

Redaktionen

H.G. Carlsen-prisen går i år til advokat Morten Langer, som modtager prisen for sin særlige indsats på arbejds- og ansættelsesretlige område.

Det oplyser Ansættelsesadvokater i en pressemeddelelse.

"Priskomiteen har valgt Morten Langer, fordi han har beskæftiget sig med det ansættelses- og arbejdsretslige område på et højt fagligt niveau siden han afsluttede sin juridiske uddannelse i 1990. Han er en af de førende eksperter inden for ansættelsesretten," oplyser Ansættelsesadvokater i pressemeddelelsen.

Hans ekspertise kommer blandt andet til udtryk i en af hans række af bøger, ’Konkurrence- og kundeklausuler’ fra 1999.

Priskomitéens begrundelse for valget lyder også, at Morten Langer har omfattende procedureerfaring og har procederet flere principielle sager ved blandt andet Højesteret og EU-Domstolen.

Morten Langer er partner hos advokatfirmaet Accura.

Med hæderen modtager Morten Langer en pris på 25.000 kr.

Priskomitéen består af tidligere højesteretspræsident Børge Dahl, professor, dr. Jur. Jens Kristiansen og advokat Lars Svenning Andersen.

Ansættelsesadvokater er en brancheforening for advokater med speciale i ansættelsesret, og H.G. Carlsen-prisen er derfor den største anerkendelse, der kan gives kolleger i kredsen af Ansættelsesadvokater.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Langer

Advokat, Accura, partner i arbejds- og ansættelsesret
cand.jur.

0:000:00