Fhv. museums- og fondsdirektør bliver boghandler

Den tidligere direktør for Den Obelske Familiefond og museet Nivaagaard Malerisamling Michael Bjørn Nellemann har købt boghandlen Thiemers Magasin i København.

Michael Bjørn Nellemann
Michael Bjørn Nellemann (51) Boghandler, fhv. direktør, Det Obelske Familiefond, fhv. museumsdirektør, fhv. hofchef, Prins Henrik

Michael Bjørn Nellemann har også været hofchef for Prins Henrik og kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris.

"Thiemers Magasin er Københavns hyggeligste boghandel. Den har siden 2003 ligget i Tullinsgade ved Værnedamsvej, og jeg har gennem årene købt et væld af bøger der, altid godt hjulpet af de kyndige ansatte. Der er en ret særlig atmosfære hos Thiemers Magasin. Rikke Viemose, der senest har drevet boghandlen, skal videre i livet og har derfor sat boghandlen til salg. Jeg blev den heldige. 1. august overtager jeg Thiemers Magasin med den intention, at boghandlen skal fortsætte med at gøre det, den i snart 18 år har været så god til: At præsentere bøger og forfatterskaber af høj kvalitet for et entusiastisk og ivrigt læsende publikum," forklarer Michael Bjørn Nellemann om sin investering.

"Både Rikke Viemose og de øvrige ansatte fortsætter i Thiemers Magasin. Som ny ejer er det betryggende med den kontinuitet."

Som noget nyt vil Thiemers Magasin holde åbent om mandagen, hvor ejeren selv vil betjene de boginteresserede gæster.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal