Alternativet fordeler topposter

Torsten Gejl er ved et møde i Alternativets folketingsgruppe blevet valgt som ny politisk ordfører. Susanne Zimmer er samtidig blevet valgt som gruppeforperson.

Torsten Gejl
Torsten Gejl (56) Gruppeformand, politisk ordfører, MF, Alternativet
Josephine Fock
Josephine Fock (54) Politisk leder, Alternativet
Susanne Zimmer
Susanne Zimmer (59) MF (Løsgænger, tidl. Alternativet)

Rasmus Nordqvist trak sig som politisk ordfører for Alternativet i forbindelse med, at han tabte valget om formandsposten til Josephine Fock.

I den forbindelse er Torsten Gejl blevet valgt som ny politisk ordfører, mens Susanne Zimmer er valgt som ny gruppeforperson.

Det skriver Alternativet i en pressemeddelelse.

I lørdags valgte Alternativet sin nye politisk leder, efter Uffe Elbæk trak sig fra posten. Rasmus Nordqvist var kandidat til posten, men måtte se sig slået af Josephine Fock, som vandt med flest stemmer.

Rokade i ordførerskaber
I kølvandet på nederlaget meddelte Nordqvist mandag, at han trak sig fra posten som politisk ordfører. Et valg, han begrunder med, at han og Josephine Fock har forskellige opfattelser af partiets projekt.

Rasmus Nordqvist skifter dermed ordførskabet som politisk ordfører ud med skatteordførerskabet, som han overtager fra den nyvalgte gruppeforperson, Susanne Zimmer.

Partiets nuværende beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, har overtaget posten som politisk ordfører fra Rasmus Nordqvist.

”Jeg er fantastisk stolt. Jeg har været med i hele sidste valgperiode, og jeg skal kunne udtale mig 360 grader rundt om vores politik ud fra vores værdier og vores manifest, og det glæder jeg mig sindssygt meget til,” siger Torsten Gejl til DR.

Torsten Gejl er nu både beskæftigelsesordfører og politisk ordfører.

Uffe Elbæk overtager børne- og undervisningsordførerskabet fra Torsten Gejl.

Dermed består den politiske ledelse fremadrettet af Josephine Fock, Sikandar Siddique og Torsten Gejl.

 

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal