Folkekirkens Nødhjælp ansætter ny pressechef fra Udenrigsministeriet

1. februar starter Poul Kjar som ny pressechef i Folkekirkens Nødhjælp. Han kommer fra en stilling som presserådgiver for udenrigsminister Jeppe Kofod.

Poul Kjar
Poul Kjar (51) Kommende pressechef, Folkekirkens Nødhjælp
Jeppe Kofod
Jeppe Kofod (45) Udenrigsminister (S),

Poul Kjar er udnævnt som ny pressechef for Folkekirkens Nødhjælp. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Den nye pressechef kommer direkte fra en stilling som presserådgiver for udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Poul Kjar har de seneste ti år arbejdet i Udenrigsministeriet, hvor han har rådgivet i alt syv ministre inden for udvikling eller udenrigspolitik.

Nu glæder Poul Kjar sig dog til at starte som pressechef i en af landets største humanitære organisationer. I pressemeddelelsen siger han:

"Først og fremmest glæder jeg mig til at fortælle danskerne om Folkekirkens Nødhjælps ufatteligt vigtige arbejde med klima, fattigdom og flygtninge. Vi skal skabe endnu mere engagement og begejstring for organisationens indsats i verdens brændpunkter."

50-årige Poul Kjar er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet i 1997. Han startede karrieren i Udenrigsministeriet i 2004, hvor han som journalist relancerede ministeriets gamle tidsskrift Udvikling. Han har været i Udenrigsministeriet ad flere omgange.

Siden 2013 har Poul Kjar dog arbejdet ret fast som rådgiver for forskellige ministre i Udenrigsministeriet. Han havde dog et enkelt afhop til konsulentvirksomheden Operate i 2017.

Poul Kjar starter i sit nye job 1. februar 2020.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal