Fra ministerie til Absalon: Professionshøjskole får ny direktør

Kristian Ørnsholt er ansat som ny direktør for Professionshøjskolen Absalon. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Styrelsen for It og Læring.

Kristian Ørnsholt
Kristian Ørnsholt (44) Direktør, Professionshøjskolen Absalon

Absalon har ansat Kristian Ørnsholt som ny direktør.

Det skriver professionshøjskolen i en pressemeddelelse.

Den nye direktør forlader dermed sin nuværende stilling i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor han er vicedirektør i Styrelsen for It og Læring.

Kristian Ørnsholt har tidligere været blandt andet kontorchef i Undervisningsministeriet og konsulent i Finansministeriet.

Den tidligere direktør på Absalon Søren Lind Christiansen stoppede 1. november. Kristian Ørnsholt træder til 1. januar 2021.

Professionshøjskolen Absalon uddanner studerende inden for pædagog-, social-, sundheds- og lærerfaglige områder. Uddannelsesinstitutionen rummer cirka 750 medarbejdere og 8.500 studerende.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal