Om  
Anahita Malakians
Pernille Vermund

Gentofte indstiller ny folketingskandidat for Nye Borgerlige

Bestyrelsen i Gentofte Vælgerforening er blevet enige om at indstille Anahita Malakians til at blive kredsens folketingskandidat ved det kommende folketingsvalg. 

Jesper Ravnborg

Anahita Malakians er ny folketingskandidat for Nye Borgerlige. Det har en enig bestyrelse i Gentofte Vælgerforening offentliggjort. 

Den nye folketingskandidat har tidligere været opstillet for Venstre, men har efterfølgende rykket sig på værdipolitikken og har nu fundet sig til rette hos Nye Borgerlige. Hun var opstillet til folketingsvalget i 2015 og til kommunalvalget i 2017 for Venstre.

Selv siger hun, at hun giver fuld opbakning til de tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken, som Nye Borgerlige går til valg på.

”Vi skal have et asylstop, fordi vi har lukket alt for mange ind, der ikke deler vores værdier. Uden et asylstop kan vi ikke vende udviklingen. Når badekarret løber over, lukker man for vandet, inden man begynder at tørre op på gulvet," forklarer hun.

Ifølge Anahita Malakians er Nye Borgerliges udlændingepolitik afgørende for, at Danmark kan genskabe tryghed og gensidig tillid:

"Jeg vil meget gerne være med til at vise, at Nye Borgerliges politik er den rette for Danmark, hvis velstand, vækst samt tryghed og harmoni skal genetableres,” siger hun. 

Den nye folketingskandidat har iranske rødder og kom til Danmark som barn, da hendes forældre flygtede fra præstestyret.
Men det Danmark, hun mødte, da hun kom til Danmark, kan hun ikke genkende længere:

”Det Danmark, jeg lærte at kende som lille pige, var langt mere harmonisk og trygt end det, jeg møder i dag. Det skal der gøres noget ved. Derfor skal udenlandske kriminelle udvises konsekvent, og der skal sættes en stopper for religiøse ekstremister,” siger hun i en pressemeddelelse.

Partileder Pernille Vermund mener, at den nye folketingskandidat har de kvaliteter, der skal til for at blive folketingskandidat for Nye Borgerlige:

"Jeg har mødtes med Anahita og har fået et meget positivt indtryk af en kvinde, der siger, hvad hun mener, står fast på sine holdninger – også når det blæser – og som gør sig umage med at få nuancerne med, når de politiske debatter kører på de høje nagler," uddyber hun i pressemeddelelsen.

Anahita Malakians har tidligere vakt opsigt i debatten om kvinders sexliv – mere præcist ved at proklamere, at hun har haft over 100 sexpartnere. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anahita Malakians

Foredragsholder, ejer, MAVA Second Hand og Skrædder, bestyrelsesmedlem, FOLA
cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse (CBS)

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

0:000:00