Glostrup mister kommunaldirektør til Tårnby

1.  august skifter kommunaldirektør i Glostrup, Morten Winge, til samme stilling i Tårnby Kommune.

Siden 2012 har Morten Winge været kommunaldirektør i Glostrup Kommune. Nu meddeler Glostrup Kommune i en pressemeddelelse til Altinget, at han har takket ja til en tilsvarende stilling i Tårnby Kommune.

"Vi har været meget glade for at have Morten som kommunaldirektør. Han har taget rollen på sig, og vi har altid kunnet regne med en både 100 pct. dedikeret og kompetent indsats fra Mortens side. Det er lidt trist for Glostrup at skulle sige farvel til Morten, men samtidig må vi erkende, at det nu om dage er helt forventeligt, at der skiftes ud på topposterne ind imellem,"siger borgmester i Glostrup John Engelhardt (V).

Morten Winges beslutning betyder også, at Glostrup Kommune skal have ny kommunaldirektør. Han har kun gode ord til overs for kommunen.

"Jeg har været utroligt glad for Glostrup, og jeg synes, vi som organisation er nået langt ved at trække på samme hammel og være ambitiøse og seriøse," siger han og fortsætter:

"Jeg har følt mig begunstiget af at arbejde for en dygtig politisk ledelse, og jeg har haft nogle meget dygtige ledere og medarbejdere til at arbejde sammen med mig. Indimellem har det også været svært, bl.a. når vi har skullet spare, men jeg føler, at jeg afleverer en organisation i god form til den efterfølger, kommunalbestyrelsen nu skal finde."

Tilbage til navnenyt »

Prøv civilsamfund gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement