Om  
Hardy Hansen
Lars Werge
Jarl Feyling

Hardy Hansen erklærer sin støtte til Lars Werges modkandidat

Tidligere SiD-formand og S-folketingsmedlem Hardy Hansen stempler ind i kampvalget mellem Lars Werge og Jarl Feyling. 

Martin Mauricio

En af Socialdemokratiets gamle sværvægtere blander sig nu i kampvalget om, hvem der skal være folketingskandidat for Brønshøj-Vanløse-kredsen i København.

Tidligere folketingsmedlem og forhenværende SiD-forbundsmand Hardy Hansen erklærer nemlig åbent sin støtte til den unge kandidat Jarl Feyling.

Det skriver Hardy Hansen i en pressemeddelese.

Dermed er der ingen opbakning fra Hardy Hansen til Danske Biografer-direktør og tidligere formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge, der i november meldte sit kandidatur.

"Det er mig magtpåliggende, at vi får os en kandidat, der kender sit bagland. Jarl er ideologisk velovervejet, og at han vil være en tro og værdig støtte for vores fælles velfærdssamfund," lyder det fra Hardy Hansen, der selv sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1994-1998.

Med sin støtteerklæring sender han en klar anbefaling til de i alt 400 lokale S-medlemmer, der i januar ved en urafstemning skal afgøre, om Lars Werge eller Jarl Feyling skal være kandidat for Socialdemokratiets 7. kreds.

Vinderen af urafstemningen afløser den tidligere stemmesluger Yildiz Akdogan, der i starten af året meddelte, at hun vil holde en længere pause fra dansk politik.

Næste folketingsvalg skal senest afholdes i foråret 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hardy Hansen

Fhv. forbundsformand, SID, fhv. MF (S)
sømand (Svendborg Søfartsskole)

Lars Werge

Formand, Dansk Atletik Forbund
journalist (DJH 1996)

Jarl Feyling

Underviser, Niels Brock, medlem, Videnskabsetisk Komite A, Region Hovedstaden
Cand.mag i historie og samfundsfag (Københavns Uni.)

0:000:00