Intern strid gør nordfynsk socialdemokrat til løsgænger

Pia Longet er ikke længere medlem af Socialdemokratiet, men fortsætter indtil videre som løsgænger i byrådet i Nordfyns Kommune.

Peter Bjørnbak Hansen

Den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen på Nordfyn er blevet et mandat mindre og tæller nu seks politikere.

Det står klart efter, at Pia Longet har meldt sig ud af Socialdemokratiet, skriver mediet Danske Kommuner.

"Jeg må finde ud af frem mod næste valg, hvad der skal ske. I første omgang skulle jeg bare væk, men jeg bliver siddende i kommunalbestyrelsen, og jeg vil ikke afvise at stille op for et andet parti," siger hun.

Den dramatiske udmeldning kommer, efter Pia Longet tabte afstemningen om at blive spidskandidat ved kommunalvalget næste år og derefter trak sig som gruppeformand. I den forbindelse tog også den lokale partiforeningsformand konsekvensen og meldte sig ud af partiet.

Pia Longet har været kommunalpolitiker på Nordfyn siden 2014.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00