Isabella Arendt genvalgt som KD-formand

Ved Kristendemokraternes landsmøde i weekenden blev Isabella Arendt, der ved folketingsvalget overtog formandsposten fra sygemeldt Stig Grenov, genvalgt som partiformand.

Isabella Arendt
Isabella Arendt (27) Landsformand, Kristendemokraterne

Kristendemokranerne har på weekendens landsmøde genvalgt Isabella Arendt som partiformand. Det skriver Kristeligt Dagblad.

13. maj 2019 var dagen, hvor Isabella Arendts rolle i partiet Kristendemokraterne for alvor tog fart. En situation, hvor daværende partiformand Stig Grenov gik på sygeorlov midt under folketingsvalget, endte i Isabella Arendts favør. Hun blev valgt som konstitueret partiformand.

Kristendemokraternes opnåede ikke valg til Folketinget i 2019, eftersom partiet endte med at ligge under spærregrænsen med 1,7 procent af stemmerne.

I forbindelse med weekendens landsmøde fremlagde den valgte formand planerne for de kommende samarbejder partierne imellem.

Ud over Isabella Arendts genvalg til formandsposten er i alt fire nye medlemmer blevet udpeget til Kristendemokraternes hovedbestyrelse. Der er tale om Simon Skals, Andreas Kjeldsen, Enok Linde og Iver Poulsen.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal