Om  
Jacob Mollerup

Jacob Mollerup stopper som DR-redaktør

DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup har efter ti år som leder af den interne kontrolinstans besluttet sig for at forlade sin stilling, når hans kontrakt udløber til oktober.

Camilla Kamstrup

Jacob Mollerup har i ti år varetaget den interne kontrolinstans på DR i form af sin stilling som seer- og lytterredaktør. 

Men når den 62-årige journalists kontrakt udløber i oktober, er det slut, og DR må se sig om efter en ny person til posten. 

Det skriver DR

Jacob Mollerup har via sin stilling været DR's ankeinstans, når seerne har klaget over brud på programetikken på Danmarks Radio. Han har dermed løbende fulgt med i klagernes substans, og om DR har lyttet til den kritik, der er blevet rettet mod organisationen.

Den afgående redaktør udtaler:

"Det har været et stort privilegium at varetage funktionen som vagthund og brugernes ambassadør. Det har ikke været konfliktløst, men det har i den grad været meningsfuldt. Nu er det på tide at prøve noget nyt," udtaler han ifølge DR.

Jacob Mollerup har tidligere varetaget redaktionelle stillinger som blandt andet chefredaktør på Information og redaktionschef på Politiken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mollerup

Fagredaktør, lex.dk, journalist og ejer, Mollerups Bureau, mediekommentator, Politiken
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

0:000:00