Om  
Jesper Rosener
Ebbe Dal

Jesper Rosener ny formand for Danske Medier

Adm. direktør for Jysk Fynske Medier Jesper Rosener blev onsdag valgt som formand for Danske Medier. Han afløser adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov, der ikke genopstillede.

Redaktionen

Desuden valgte den årlige generalforsamling i DGI-Byen i København fire nye medlemmer af Danske Mediers bestyrelse:

Adm. direktør Christina Blaagaard, Mediehuset Ingeniøren, adm. direktør Jesper Buchwald, Bonnier Publications, adm. direktør Per Mikael Jensen, Altinget, og adm. direktør Anders Krab-Johansen, Berlingske Media.

Tre medlemmer er udtrådt af bestyrelsen i perioden. Det er Rasmus Nielsen, Altinget, Mette Maix, Berlingske Media, og Lars Matjeka, Aller Media.

Udgiver Thorkil Christensen, Aars Avis og adm. direktør Ole Søndergaard, Radio ABC-Gruppen samt Stig Ørskov og Jesper Rosener blev genvalgt til bestyrelsen.

Tre medlemmer af bestyrelsen var ikke på valg. Det er adm. direktør og ansv. chefredaktør Alex Nielsen, Mediehuset Herning Folkeblad, Gitte Hejberg, chef for FOA Medier og ansv. chefredaktør, Fagbladet FOA, og adm. direktør Stine Carsten Kendal, Information.

Bestyrelsen konstituerer sig på sit møde 21. juni.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt en velbesøgt reception for den afgående, mangeårige direktør Ebbe Dal. Der var taler af de tre formænd i Danske Medier, han har betjent: Per Lyngby, Lisbeth Knudsen og Stig Ørskov. Ebbe Dal selv gennemgik sit professionelle liv og fremhævede i særlig grad samarbejdet med den afdøde avisdirektør Chresten W. Reves.

Ebbe Dal afløses 1. juni af Morten Langager, der i mange år var kendt i det politiske miljø som særlig rådgiver for Lene Espersen (K) - i så mange år, at han i en tale til generalforsamlingen kunne gøre opmærksom på, at han er den længst siddende særlige rådgiver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Rosener

Adm. direktør, JFM, næstformand, Danske Medier, formand, DMA, bestyrelsesmedlem, Odense Letbane, bestyrelsesmedlem, BoligGruppen
revisor, Syddansk Universitet

Ebbe Dal

Fhv. adm. direktør, Danske Medier
sergent (Livgarden), eksportuddannelse (ØK), (Den Grafiske Højskole 1976)

0:000:00