Joachim B. Olsen vender tilbage til Christiansborg

Joachim B. Olsen har fået nyt job som politisk konsulent i Liberal Alliances politisk-økonomiske sekretariat. 

Joachim B. Olsen
Joachim B. Olsen (42) Fhv. MF (LA)

Efter otte år måtte Joachim B. Olsen ved valget 5. juni sige farvel til sin plads i Folketinget.

Men nu vender den tidligere spidskandidat for Liberal Alliance i København tilbage til Christiansborg.

Joachim B. Olsen har nemlig fået nyt job som politisk konsulent i Liberal Alliances politisk-økonomiske sekretariat. 

Det skriver Berlingske Tidende

Joachim B. Olsen fik 3.225 personlige stemmer ved folketingsvalget 5. juni. Det rakte dog ikke til en plads i Folketinget. 

Men nu kan han se frem til at bistå de tre tilbageværende LA-medlemmer i deres arbejde med at styrke det liberale parti. 

"Jeg har fået tilbud om at lave helt andre ting, men jeg har det bare grundlæggende sådan, at jeg synes, LA er et meget, meget vigtigt projekt. Det er det eneste konsistente liberale parti i Danmark," siger Joachim B. Olsen om sit nye job til Berlingske.

Joachim B. Olsen blev første gang valgt til Folketinget i 2011. I 2004 vandt han sølv ved OL i kuglestød.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal