Om  
John Køhler

John Køhler stifter ny lokalliste

Venstres tidligere borgmesterkandidat i Allerød Kommune, John Køhler, der i et dramatisk opgør efter kommunalvalget i 2013 blev stemplet som "Danmarks mest utroværdige politiker", trækker sig fra Venstres byrådsgruppe og opretter en ny lokalliste.

Line Jenvall

Efter uenigheder om kommunikationen udadtil har Allerøds byrådsmedlem, John Køhler, meldt sig ud af Venstre og repræsenterer nu sin nye lokalliste med navnet Lokallisten Allerød-Sjælsø.

Det skriver Lokalavisen Allerød.

Ifølge avisen er det ikke sikkert, at listen kommer på stemmesedlen ved næste valg i 2017. Den skal bare køre "indtil videre", siger John Køhler til Lokalavisen Allerød.

Selvom det er underligt at sige farvel til sit parti, er han glad for de friere rammer.

"Hver gang der bliver lavet budget, og der kommer besparelser i velfærden, så vil jeg kunne tale om kommunesammenlægning, hvor vi kan spare på administrationen. Det er helt oplagt at spare på strukturen, og med strukturen mener jeg at spare rådhuset væk ved en kommunesammenlægning," siger John Køhler til Lokalavisen Allerød.

John Køhler gjorde sig bemærket efter sidste kommunalvalg, hvor han brød en borgerlig valgaftale og selv snuppede borgmesterposten. Det fik De Konservative i Allerød til at kalde ham "Danmarks mest utroværdige politiker", og efter et fakkeloptog af oprørte borgere mistede han efterfølgende borgmesterposten i den nordsjællandske kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Køhler

Fhv. byrådsmedlem (løsgænger), Allerød Kommune
cand. merc. i strategi og ledelse, HD i regnskab, revisor









0:000:00