Om  
Birgit Liin

Jura-professor er ny borgmesterkandidat for Venstre

Birgit Liin, der er professor i jura ved Aarhus Universitet, bliver spidskandidat til borgmesterposten i Favrskov Kommune for Venstre. 

Claudia Steenhard

Venstre har netop fundet sin spidskandidat til borgmesterposten i Favrskov til kommunalvalget i 2021. Det skriver partiet på facebook. 

Det sker efter, at tidligere spidskandidat Flemming Nørgaard trak sig tidligere på året. 

Birgit Liin har et jura-professorat ved Aarhus Universitet og har siddet i byrådet i kommunen siden 2017. Hun er blevet valgt uden modkandidat. 

"Når der åbner sig en dør, skal man overveje, om man tør gå ind ad den. Der er både omkostninger og gevinster. Det overvejede jeg også, da jeg stillede op til byrådet, og her viste det sig, at gevinsterne ved at blive valgt ind og blive udvalgsformand var langt større end ulemperne," lyder det fra Birgit Liin, ifølge Mediehuset.  

Formanden for Venstre i Favrskov, Michael Jensen er også tilfreds med valget af kandidat:

"I baglandet sætter vi stor pris på, at vi næste gang kan gå til valg med Birgit Liin øverst på stemmesedlen. Jeg er sikker på, at vi kan vinde borgmesterposten næste gang."

Birgit Liins rolle i byrådet forbliver uændret indtil kommunalvalget. Flemming Nørgaard vil have ansvaret for den politiske drift i den indeværende byrådsperiode. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit Liin

Byrådsmedlem og 1. viceborgmester (V), Favrskov, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998), ph.d. (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00