Kolding fyrer kommunaldirektør

Koldings kommunaldirektør Henrik Beyer er i dag blevet fyret af et enigt økonomiudvalg.

Ida Routhe

Efter syv måneder på posten er Henrik Beyer færdig som kommunaldirektør i Kolding. Det skriver JydskeVestkysten.

Økonomiudvalget i kommunen blev i morges enige om at anbefale byrådet at afskedige Henrik Beyer, som stopper med øjeblikkelig virkning.

Fyringen skyldes angiveligt uoverensstemmelser mellem Henrik Beyer og økonomiudvalget.

"Vi kan konstatere, at vi ser forskelligt på kommunens udvikling, men det skal man jo nå at samarbejde for at finde ud af, og det var jo et enigt ansættelsesudvalg, der ansatte ham," siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) til JydskeVestkysten.

Koldings By- og udviklingsdirektør Thomas Boe er foreløbigt udnævnt til fungerende kommunaldirektør.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00