Om  
Pia Skou

Konflikter og negativ stemning gør V-spidskandidat radikal

Pia Skou, der var Venstres spidskandidat i Gladsaxe Kommune ved det seneste valg, skifter til Radikale Venstre som følge af politiske stridigheder.

Peter Bjørnbak Hansen

Venstres spidskandidat i Gladsaxe Kommune ved det seneste kommunalvalg, Pia Skou, skifter til Radikale Venstre på grund af "politisk uenighed og negativ stemning i Venstres byrådsgruppe".

Det skriver Radikale Venstre i en pressemeddelelse.

Den negative stemning kom især til udtryk på et byrådsmøde 29. januar, hvor - med Pia Skous ord - "flere medlemmer af Venstres byrådsgruppe kom med meget hårde udfald og grove beskyldninger mod byrådsmedlemmer fra de øvrige partier”.

Den nu tidligere Venstre-politiker uddyber ikke hændelsen, men insinuerer i stedet, at hun ikke kan komme overens med den konfliktsøgende tilgang, som har præget partiet.

Pia Skou ser sig selv som socialliberal - ordet, som ofte bruges om netop Det Radikale Venstre. Derudover ser hun også samklang mellem sine mærkesager, børnepolitik, grønne tiltag og kultur- og idrætspolitik, og den dagsorden, Det Radikale Venstre står for i Gladsaxe Kommune.

Det nye partimedlem indtræder i den radikale byrådsgruppe, som allerede består af Christina Rittig Falkberg og Claus Wachmann.

Pia Skou var de borgerlige partiers største stemmesluger ved kommunalvalget i 2017 i Gladsaxe Kommune med 1342 personlige stemmer. Hun har siddet i Gladsaxe Byråd siden 2010.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Skou

Byrådsmedlem (R), Gladsaxe Kommune, laboratorietekniker, Novozymes
Laboratorietekniker (Metropol, 1992)

0:000:00