Om  
H.M. Dronning Mary Elizabeth
Claus Frede Vinther Nielsen

Kronprinsesse Mary bliver protektor for verdenskongres om rehabilitering

Kronprinsesse Mary bliver ny protektor for den 24. verdenskongres om rehabilitering. Kongressen afholdes i Aarhus under visionen Moving Societies.

Michael Ellegaard

Kronprinsesse Mary har takket ja til at blive protektor for den 24. verdenskongres om rehabilitering. Visionen for kongressen er Moving Societies.

Det oplyser Rehabiliteringsforum Danmark i en pressemeddelelse.

"Vi er stolte over kronprinsessens interesse for rehabilitering, der giver os endnu bedre muligheder for at skabe en kongres, der sætter varige spor for rehabiliteringsarbejdet både i og uden for Danmark," siger regionsrådsformand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), i pressemeddelelsen.

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), understreger betydningen af kronprinsessens tilsagn.

"Med Hendes Kongelige Højhed som protektor styrker vi fokus på et stort og vigtigt samfundsmæssigt anliggende, og samtidig er det med til at understøtte det internationale fokus på kongressen og på Danmarks ambitioner og indsats på rehabiliteringsområdet," siger han i pressemeddelelsen.

Præsidenten for verdenskongressen og formand for Rehabiliteringsforum Danmark, professor Claus Vinther Nielsen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, er yderst tilfreds med kronprinsessens tilsagn.

"Det sender et stærkt signal om betydningen af kongressen, og det styrker vores forbindelse til sponsorer, firmaer og partnere, og det vil hjælpe med at tiltrække deltagere fra Danmark og udlandet," siger han i pressemeddelelsen.

Verdenskongressen afholdes hvert fjerde år. Den 24. verdenskongres afholdes i Aarhus 8.-10. september 2020.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Dronning Mary Elizabeth

Dronning af Danmark, grevinde af Monpezat, formand, Mary Fonden
BA i handel og jura (University of Tasmania 1994)

Claus Frede Vinther Nielsen

Klinisk professor og forskningsleder ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
ph.d. i arbejdsmedicin (Aarhus Uni. 1995), speciallæge i klinisk socialmedicin (Aarhus Uni. 1994), cand.med. (Aarhus Uni. 1983)









0:000:00