Landbrug & Fødevarer henter public affairs-chef fra Venstre

Landbrug & Fødevarer ansætter Andreas Aagaard Bach Mortensen som chef for public affairs. 

Andreas Bach Mortensen
Andreas Bach Mortensen (31) Public Affairs chef, Landbrug & Fødevarer, fhv. chef for politisk-økonomisk afdeling, Venstre
Martin Gregers Arnoldus
Martin Gregers Arnoldus (39) Kommende souschef, Dansk Folkeparti, chef for Public Affairs, Landbrug & Fødevarer, fhv. kommunikationskonsulent, Dansk Blindesamfund, fhv. politisk konsulent, Dansk Folkeparti,
Anne Lawaetz Arhnung
Anne Lawaetz Arhnung (50) Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer, fhv. direktør, SEGES

30-årige Andreas Aagaard Bach Mortensen bliver ny chef for Public Affairs i Landbrug & Fødevarer.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Andreas Aagaard Bach Mortensen kommer netop fra en stilling i Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg.

Her har han været ansat i fire år, først som politisk konsulent og senest som leder af den politisk-økonomiske afdeling.

"Vi er rigtigt glade for, at Andreas har valgt at springe fra Christiansborg og til Axelborg, hvor han nu skal stå i spidsen for vores public affairs-afdeling. Vi er sikre på, at vi har fundet en chef, som både er stærk analytisk og har et godt og stærkt netværk i det politiske miljø," siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung i pressemeddelelsen.  

Andreas Aagaard Bach Mortensen afløser Martin Gregers Arnoldus, som Dansk Folkeparti har ansat som ny souschef i sit sekretariat på Christiansborg fra 1. marts.

Andreas Aagaard Bach Mortensen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har desuden en kandidatgrad fra London School of Economics. Han tiltræder i sin nye stilling 1. april.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal