Lars Rebien stopper som næstformand i Carlsberg

Lars Rebien Sørensen, nuværende næstformand i Carlsberg Groups bestyrelse, genopstiller ikke, når der afholdes generalforsamling til marts i år.

Lars Rebien Sørensen
Lars Rebien Sørensen (64) Formand, Novo Nordisk Fonden, fhv. adm. direktør, Novo Nordisk
Lars Fruergaard Jørgensen
Lars Fruergaard Jørgensen (52) Adm. direktør, Novo Nordisk

64-årige Lars Rebien Sørensen har meddelt, at han ikke genopstiller til posten som næstformand i Carlsberg Groups bestyrelse, fremgår det af en pressemeddelelse.

Lars Rebien Sørensen er formand for Novo Nordisk Fonden og tidligere direktør for Novo Nordisk A/S.

Bestyrelsen foreslår 52-årige Lars Fruergaard Jørgensen som nyt medlem af bestyrelsen.

Lars Fruergaard Jørgensen er administrerende direktør for Novo Nordisk A/S. Han overtog direktørstolen i medicinalvirksomheden fra Lars Rebien Sørensen i 2016.

Flemming Besenbacher, formand for Carlsberg Group, takker Lars Rebien Sørensen for hans arbejde i bestyrelsen og kalder i den forbindelse Lars Fruergaard Jørgensen for en "stærk kandidat" til posten.

"Jeg vil gerne takke Lars Rebien Sørensen for hans bidrag til bestyrelsen i den periode, han har været medlem. Jeg er meget glad for, at vi kan foreslå en stærk kandidat som afløser for Lars. Lars Fruergaard Jørgensens ekspertise og ledelseserfaring vil være af stor værdi for bestyrelsens fremtidige arbejde," siger Flemming Besenbacher.

ornat@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement