Lea Wermelin udpeger formand for nyt klimapartnerskab med fokus på affald

Miljøminister Lea Wermelin har løftet sløret for et nyt klimapartnerskab med fokus på affald, vand og cirkulær økonomi. Direktør Camilla Haustrup Hermansen skal lede arbejdet.

Lea Wermelin
Lea Wermelin (34) Miljøminister (S), MF (S)

Det første klimapartnerskab har set dagens lys. 

Miljøminister Lea Wermelin har udpeget direktør i Plus Pack, Camilla Haustrup Hermansen som formand for det første klimapartnerskab, der skal fokusere på affald, vand og cirkulær økonomi.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse

Det nye partnerskab er et af i alt 13, der i samarbejde med erhvervslivet har til formål at undersøge, hvordan forskellige sektorer kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. 

Klimapartnerskabet med fokus på affald, vand og cirkulær økonomi skal mere specifikt komme med anbefalinger til, hvordan affaldssektoren og vandsektoren kan blive bedre til at reducere klimaaftrykket. 

"Affaldssektoren og vandsektoren har et stort klimaaftryk, og vi skal sikre, at vores håndtering af både drikkevand, spildevand og affald sker så klimavenligt som overhovedet muligt. Jeg ser derfor frem til at modtage erhvervets egne forslag til at få udledningen af drivhusgasser ned," siger miljøminister, Lea Wermelin.

Camilla Haustrup Hermansen er, foruden sin rolle i virksomheden Plus Pack, medlem af en række bestyrelser, blandt andet i Idrættens Innovationslab i Danmarks Idrætsforbund. 

Regeringen præsenterer de 13 klimapartnerskaber 13. november.

Tilbage til navnenyt »

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement