Sidste LA-medlem i Københavns Borgerrepræsentation smutter

Heidi Wang skifter til Venstre. Dermed er Liberal Alliance ikke længere repræsenteret i Københavns Borgerrepræsentation.

Heidi Wang
Heidi Wang (63) Medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, V, præsident, Nordic-Chineese Chamber of Commerce

Liberal Alliances sidste medlem i Københavns Borgerrepræsentation Heidi Wang, har mandag meddelt, at hun forlader partiet og skifter til Venstre. 

Det skriver TV2 Lorry

Heidi Wangs exit fra partiet betyder, at Liberal Alliance nu står uden medlemmer i Københavns Borgerrepræsentation. 

I begyndelsen af maj havde partiet ellers to medlemmer: Karina Bergmann og Heidi Wang.

Men tidligere på måneden meddelte Karina Bergmann, at hun skifter fra Liberal Alliance til Det Konservative Folkeparti. 

Heidi Wang har været medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune siden 2001. 

Dengang blev hun valgt ind for Venstre, hvor hun var partimedlem indtil hun i 2010 meldte sig ind i Liberal Alliance.

 

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal