Om  
Marianne Karlsmose

Marianne Karlsmose stiller op som formand for KD

Den fungerende formand for Kristendemokraterne, Marianne Karlsmose, stiller op som formand for partiet ved landsmødet i oktober.

Da Isabella Arendt i maj besluttede sig for at forlade Kristendemokraterne, blev Marianne Karlsmose konstitueret formand. Nu har hun besluttet sig for at stille op som formand til det næstkommende landsmøde.
Da Isabella Arendt i maj besluttede sig for at forlade Kristendemokraterne, blev Marianne Karlsmose konstitueret formand. Nu har hun besluttet sig for at stille op som formand til det næstkommende landsmøde.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Andreas Esbjørnsen

Marianne Karlsmose har besluttet sig for, at hun vil være formand for Kristendemokraterne.

Det bekræfter partiet i en pressemeddelelse.

Da Isabella Arendt i maj besluttede sig for at forlade Kristendemokraterne, blev Marianne Karlsmose konstitueret formand. Det har imidlertid været uklart, om hun ville stille op som formand til det kommende landsmøde.

Den uvished blev manet til jorden nu, hvor Marianne Karlsmose offentliggør sit kandidatur efter grundige sommerovervejelser og møder med baglandet:

”Det har været afgørende for mig at mærke, at der hos medlemmerne er fælles retning og ejerskab til vores politiske projekt, tillid til mit lederskab, tro på fremtiden, vilje til at stå sammen og kæmpe i fællesskab for at få KD i folketinget, og det har jeg oplevet, at der er,” udtaler Marianne Karlsmose.

Der hersker heller ingen tvivl om, at Marianne Karlsmose har et indgående kendskab til KD og politik generelt.

Hun var nemlig landsformand for partiet i perioden 2002-2005 og har siddet i partiets ledelse og hovedbestyrelse i mange år. Desuden er hun regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Karlsmose

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, landssekretær, Kirkens Korshær Region Nord/midt/vest og Region Østjylland
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00