Om  
Mette Thiesen

Mette Thiesen dømmes for ærekrænkelse

Mette Thiesen (NB) er dømt for at have krænket fitnessinstruktør Mahmoud Loubanis ære.

Københavns Byret har 13. december dømt Mette Thiesen for ærekrænkende udsagn. 

Det skriver DR.

Hun dømmes, fordi hun kaldte Mahmoud Loubani for "terroristsympatisør" i et indlæg på Facebook.

"Retten har lagt vægt på blandt andet, at udtrykket almindeligvis må forstås således, at den pågældende, hvorom udtrykket anvendes, sympatiserer med de terrorhandlinger, terroristen har begået," skriver dommer Lone Bach Nielsen i sin afgørelse.

Mette Thiesen skal betale en godtgørelse på 15.000 kroner, men frifindes for straf på grund af forældelse, fordi sagen ikke blev rejst inden for seks måneder. 

Mette Thiesen lagde ifølge DR under retsmødet i november vægt på, at hun bevidst havde valgt betegnelsen "terroristsympatisør" frem for "terrorsympatisør". Det havde dog ingen betydning for retten. 

Mette Thiesen oplyser selv i en pressemeddelelse, at hun ikke agter at anke dommen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)









0:000:00