Mindeord: Fhv. formand for Dansk Sejlunion Ole Jakobsen (91)

Tidligere formand for Dansk Sejlunion Ole Jakobsen døde lørdag 24. august. Tidligere generalsekretær for unionen Dan Ibsen skriver her et mindeord. 

Dansk Sejlunions formand i årene 1978-84, Ole Abery Jakobsen, Roskilde, døde lørdag den 24. august i en alder af 91 år efter kort tids sygdom og omgivet af sin familie – efter et langt og godt liv, hvor sejlsporten spillede en central rolle for både Ole og hele familien.

Ole Jakobsen var født og opvokset i Roskilde, hvor familien havde båd i mange år, en Great Dane 28 "Serfaq" (grønlandsk for tejst), som blev brugt flittigt til weekend- og sommerture med familiens fire børn. Alle fire børn sejlede og blev i Roskilde Sejlklub i starten af 1970'erne kaldt "4-banden".

I sin formandstid i Dansk Sejlunion sejlede Ole og hans hustru rundt i hele Danmark og besøgte sejlklubber om sommeren, heriblandt til klubjubilæer og større kapsejladser – så Ole blev kendt som 'den sejlende formand'.

Ole Brandmand
Ole Jakobsen blev uddannet som ingeniør og var gennem mange år brandinspektør og senere vicebrandchef i Roskilde – og havde dermed også god ledererfaring. Han engagerede sig dybt i Roskilde Sejlklub, hvor han var formand, endda to gange. I Roskilde blev han ikke kaldt andet end "Ole Brandmand".

Ole blev valgt som formand for Dansk Sejlunion i 1978 på baggrund af sine erfaringer fra sejlerlivet og driften af Roskilde Sejlklub. Også andre kvaliteter var afgørende ved valget af formand. Klubberne ønskede, at en ny formand gerne måtte komme "udefra", altså ikke fra København.

Samtidig var det et ønske, at en ny formand ikke boede alt for langt fra den daglige drift og sejlunionens daværende sekretariat på Svanemøllehavnen, i KAS' klubhus.

Eksplosiv vækst
Det var den afgående formand, Mogens Maag, som på et tidspunkt trak Ole til side og opfordrede ham kraftigt til at stille op til formandsvalget. På Sejlerdagen i 1978 blev Ole enstemmigt valgt som Dansk Sejlunions formand, hvor han fungerede gennem seks år.

Oles formandstid blev en periode med meget udvikling og mange nye tiltag. Sejlsporten voksede eksplosivt i 1970'erne og 1980'erne.

Alene i Oles formandstid steg det samlede medlemstal i danske sejlklubber fra cirka 50.000 til 60.000 medlemmer, og antallet af klubber voksede fra 170 til 207. Vokseværket betød, at man flyttede sekretariatet fra Svanemøllehavnen til større kontorer på Falkoner Allé og kort efter til mere plads og billigere husleje i Idrættens Hus i Brøndby.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00