Mindeord: Fhv. dekan for Det Økonomiske Fakultet på CBS Lauge Stetting (94)

I anledning af at fhv. formand for Mellemfolkeligt Samvirke og mangeårig dekan for Det Økonomiske Fakultet på CBS Lauge Stetting gik bort 9. juli 2019, har datter og journalist Hanne Stetting Duvå skrevet et mindeord. 

Redaktionen

Cand.polit. Lauge Stetting, født 3. juni 1925, døde 9. juli 2019 på Gentofte Hospital 94 år gammel.

Lige efter krigen rejste Lauge Stetting fra Esbjerg til København. Han flyttede ind på Studentergården og studerede ved Københavns Universitet. Her fik han venskaber med andre unge ambitiøse akademikere. I 1950 blev han gift med Karen Friede Olesen. Det unge par fik legater, der tillod dem at bo og studere nogle år i USA og Storbritannien, hvilket kom til at præge deres liv. Lauge Stetting havde bl.a. ophold på MIT, Stanford og London School of Economics.

Da Lauge Stetting blev færdig som cand.polit. i 1954, fik han flere jobtilbud og mange muligheder for at rejse ud. Han rejste også i en række udviklingslande i rollen som bestyrelsesmedlem og formand for Mellemfolkeligt Samvirke.  

Lauge Stetting var med til at starte internationaliseringen af Copenhagen Business School, som ændrede det daværende Handelshøjskolen til en internationalt anerkendt uddannelsesinstitution.

Det er tidligere skrevet om Lauge Stetting i en fødselsdagsomtale, at han som få andre har præget CBS' udvikling. Som leder af Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse udviklede han HD-studiet i International Business, hvor de nye HD'ere fik styrket deres internationale erhvervsret.

Som mangeårig dekan for Det Økonomiske Fakultet internationaliserede han Handelshøjskolens ph.d-uddannelse gennem en række Summer Institutes i Gilleleje med danske og udenlandske ph.d-studerende og lærere. Han havde desuden en central rolle i udviklingen af HA International, der blev et tilløbsstykke for nye danske studerende, et trækplaster for dygtige studerende fra udlandet og et hjemsted for endnu flere internationale gæsteprofessorer.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00