Mindeord: Lektor Birthe Hansen (59)

På vegne af Institut for Statskundskab skriver professor Bertel Heurlin mindeord om universitetslektor Birthe Hansen, København, 59 år.

Birthe Hansen
Birthe Hansen (1960-2020) Lektor i international politik, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, co-manager, Copenhagen Middle East Research Programme

Offentligheden vil savne Birthe Hansen. Hun var i mange år kommentator i radioen, på tv og i aviserne ikke mindst om terrorisme, om udviklingen i Mellemøsten, om atomvåben og om USA og verdensordenen. Hun skrev en række bøger om disse emner, skarpe, klare og forståelige. Hun blev brugt som ekspert for Nato, for sikkerhedstjenester, for forsvaret. Hun var medlem af de to seneste forsvarskommissioner og havde andre offentlige hverv. Hun fik tildelt Den danske Sikkerhedspris for 2002.

Den største indsats ydede hun på Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Hun blev cand.scient.pol i 1991 og derefter ph.d. i 1995. Efter et par år som forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut kom hun til statskundskab som lektor.

Birthe Hansen behøvede ikke at løfte stemmen for at blive hørt. Hun lyste op. Hun havde en stilfærdig naturlig autoritet, en indforstået saglighed og en befriende humor. Hun gjorde indtryk, hvor hun viste sig med sin sjældne personlige integritet. Hun var i den grad til stede i sine gøremål. Vores studerende var glade for hendes undervisning. Kontant, åben, diskuterende. Han havde altid fuldt hus på sine hold. Hun var eftertragtet som underviser og som vejleder. Hun stillede store krav om præcision, men var også parat til at kere sig om mere udsatte elever. At få Birthe Hansen som specialevejleder var en gevinst.

Birthe Hansen var en frontkæmper på forskningsfronten. Hun etablerede en række forskningsgrupper, hvor hun samlede yngre forskere omkring sig, hele tiden med internationale dimensioner. Det var projekter om demokrati og Mellemøsten, om Rusland og om globalisering, som hun søgte forskningsrådene om støtte til. Med udgangspunkt i sit speciale, som drejede sig om kernevåbenproblematikken og senere med ph.d.- afhandlingen om udviklingen i Mellemøsten begyndte hun at udforme modeller til en teori om unipolaritet, som fik sin endelige udformning i bogen ’Unipolarity and World Politics. A Theory and its Implications’ fra 2011. Bogen er skrevet i en neorealistisk teoriramme med stor inspiration og veneration for den i politologisk henseende verdenskendte professor Kenneth Waltz, som fik en særlig relation til instituttet. Han bidrog til flere af Birthes antologier. Hun var med til at få udnævnt Waltz til æresdoktor ved Københavns Universitet.

På instituttet er vi ved at forberede et internationalt festskrift for Birthe Hansen med polariteten i det internationale system som emne. Nu gælder det om at fuldende dette projekt, som vil spille en faglig rolle nationalt og internationalt.

Birthe Hansen var alsidig i sin forskning og havde sans for de aktuelle, nærværende problemer. Hun arbejdede tæt med terrorisme, med våbenproblemer, med Tyrkiet, men Mellemøsten forblev i centrum. Frem for alt var Birthe Hansen en fin, direkte og klar formidler af sin forskning.

Når man ud over de nævnte aktiviteter ser på listen over Birthe Hansens artikler, bidrag til antologier, korte analyser og essays, bliver man overvældet. Hvordan var det muligt? For hun havde langtfra de bedste betingelser for at udfolde sit talent.

Tidligt fik hun diagnosen multipel sklerose. Det var ikke noget, hun talte om. Det skulle forblive privat. Frem for alt: hun nægtede at blive ynket. Så alt, hvad hun formåede, ud over sit omfattende professionelle arbejde og sit altid dybe engagement i tidens virvar i den lille og den store politik, og ud over at have en stor og trofast venneskare, at have et tæt familieliv – i de seneste år med to børnebørn – og ud over at leve et liv, som hun ønskede fortsat skulle kunne udfolde sig, var altid på trods.

På trods af en sygdom, som var alvorlig, og som ikke kunne give fremtidsløfter. På trods af, at den ene sygdom førte den anden med sig. På trods af træthed og udmattelse. På trods af udmarvende og langvarige behandlinger. På trods af alt dette fik hun på grundlag af sin egen helt ufattelige personlige kraft og energi et rigt og spændende liv. Hun klagede aldrig. Hun har været et forbillede. Og hun vil forblive det. Hun efterlader et dybt savn.

Hun efterlader sin mand, ph.d. Carsten Jensen, som hun udgav bøger sammen med om Mellemøsten og Rusland, sin søn David og to børnebørn.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal