Peter Nedergaard skriver mindeord om lektor Hans Jørgen Nielsen (79)

Tidligere mangeårig lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Hans Jørgen Nielsen, er død. Han tilhørte førstegenerations-cand.scient.pol.’erne fra Aarhus Universitet, hvis Institut for Statskundskab var grundlagt af professor Erik Rasmussen nogle få år i forvejen.

Jeg mødte for alvor Hans Jørgen, da jeg var redaktør for tidsskriftet Økonomi & Politik i 1992-2009, hvor han var et toneangivende medlem af redaktionen med klare meninger på de tilbagevendende møder i tidskriftets regi.

Hans Jørgen var empirist. Han var ikke meget for teoretisering for teoretiseringens skyld. Fakta skulle på bordet og udgøre grundlaget for vurderingen af enhver samfundsanalyse. Det var givetvis ikke altid en let position at indtage i de teorifikserede 1970’ere og 1980’ere.

Han havde også en stående vending om, hvad der skulle til for blive en god kandidat i samfundsfag eller statskundskab. ”De skal jo kunne sælge grise.” Nu var der ikke mange kandidater, som blev grisesælgere, men bag vendingen lå der en klar holdning til, at empirien skulle være i højsædet. Universitetsuddannelser skulle ikke være alt for langt fra virkeligheden i det job, som forhåbentlig ventede derude i det praktiske arbejdsliv.

Af natur og belært af erfaringen kom Hans Jørgen ofte til at indtage rollen som gnavpotte, men det var af den slags, der som Grumpy i Disneys 'Snehvide og de syv små dværge' inde bag har hjertet på det helt rette sted. Med alderen kom Hans Jørgen måske endda til at ligne Grumpy i tegnefilmen en smule, hvad han nok intet havde imod.

I hvert fald udadtil var Hans Jørgen ikke bange for at gå imod den herskende mening på bjerget. Jeg tror næsten, at han satte en ære i at gøre det med data i baghånden. I 2004 udgav Hans Jørgen bogen 'Er danskerne fremmedfjendske? Udlandets syn på debatten om indvandrere 2000-2002', hvor han gennemgik data om spørgsmålet og endte med at besvare spørgsmålet i bogtitlen med et overvejende “nej”.

Hans Jørgens tilgang til samfundsemner var præget af sanddruhed og ikke kalkule. Han er fra en tid, hvor universitetsforskere gerne måtte være originaler, for det var sandheden og kun sandheden, man søgte. Han gik på ingen måde i ét med væggen, fordi han var bange for at støde en eller anden potentiel forskningsdonor. Den holdning har givetvis præget mange af dem, som han underviste, vejledte og mødtes med. Måske endda langt mere, end de selv er klar over.

Æret være Hans Jørgen Nielsens minde.