Danmark overtager formandskabet i europæisk skovnetværk

Naturstyrelsen har fået formandskabet for skovnetværket Integrate, som har fokus på at sikre biodiversitet. 

Peter Ilsøe
Peter Ilsøe (56) Direktør, Naturstyrelsen

Danmark blev opfordret til at overtage formandsskabet fra Polen, fordi Danmark er et af de lande, som har statsskov med biodiversitet som hovedformål. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Danmark overtog formandskabet ved et møde i Polen i uge 16.

"De danske statsskove har en relativt stor andel af skove til biodiversitetsformål. Ligesom vi gennem det sidste årti har arbejdet med at drive statsskovene naturnært, hvor biodiversitetshensyn også er en vigtig del. Så selvom vi er et lille skovland i en europæisk kontekst, har vi masser af erfaringer og viden at dele ud af. Derfor greb vi teten, da vi blev opfordret til at overtage formandskabet," siger Peter Ilsøe, direktør i Naturstyrelsen, ifølge pressemeddelelsen.

I forbindelse med formandskabet vil Naturstyrelsen i det kommende år være vært ved en række arrangementer med fokus på biodiversitet både i den urørte og den naturnært drevne skov.

Naturstyrelsen er en del af netværket for at få adgang til en bredere europæisk videns- og erfaringsbase om praktisk forvaltning af biodiversitet i skov.

sara@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv civilsamfund gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement