Nikoline Prehn stiller op for Socialdemokratiet

Ved næste folketingsvalg stiller Nikoline Prehn, der er datter af S-profil, op for Socialdemokratiet. "Jeg er stolt og noget imponeret af min datter," skriver Rasmus Prehn på Twitter.

Nikoline Prehn har meldt sig som folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Klimaaktivisme, progressiv omfordeling, international solidaritet og hjælp til verdens fattigste er hendes mærkesager. Det skriver hun på Twitter. 

Nicoline Prehn har på trods af sine kun 19 år allerede erfaring fra den politiske verden. Hun har siden 2019 været verdensmålsambassadør for Verdensmålsakademiet. Hun har derudover været formand for Aalborg Ungebyråd.

Efterfølgende har hun været aktiv i både Den Grønne Studenterbevægelse og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Nicoline Prehn er datter af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn, som på Twitter skriver, at han er stolt af, at Nicoline Prehn nu kaster sig ud i kampen for flere unge i dansk demokrati, selvom de ikke altid er er politisk enige. 

Omtalte personer

Nikoline Linnemann Prehn

Verdensmålsambassadør, Verdensmålsakademiet, folketingskandidat (S)
statskundskabsstuderende

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser