Om  
Henrik Frandsen
Henrik Lehmann Andersen

Nordea-fonden støtter nye ruter og stier i Tøndermarsken med millionbeløb

Tøndermarsken modtager 16,5 millioner kroner fra Nordea-fonden, der skal bidrage til arbejdet med nye ruter og stier omkring det naturrige engområde til gavn for lokale og besøgende.

Kristian Tolbøll

Nordea-fonden har valgt at tildele Tøndermarsken 16,5 millioner kroner, der skal gå til at skabe spændende og lærerige formidlingsaktiviteter i forbindelse med anlæggelsen af en række nye ruter og stier i Tøndermarsken.

Det skriver Nordea-fonden i en pressemeddelelse.

”Nordea-fondens støtte supplerer de midler, vi allerede har fået til stiprojektet fra A.P. Møller Fonden. Tilsammen giver det rum til at lave nogle rigtig spændende løsninger, som for alvor vil sætte Tøndermarsken på landkortet som natur- og vandredestination," udtaler borgmester i Tønder og formand for den koordinerende styregruppe i Tøndermarsk Initiativet, Henrik Frandsen, ifølge pressemeddelelsen.

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål og Tønder Kommune om at udvikle området ved Tøndermarsken, således at dette gøres mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

”Tøndermarsken er af ikonisk kaliber – både hvad angår natur og kulturhistorie. Derfor er vi glade for at bidrage til formidlingen, så flere kan få store oplevelser i marsken,” udtaler Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, ifølge pressemeddelelsen.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Frandsen

MF og gruppeformand (M), kommunalbestyrelsesmedlem (Tønderlisten), Tønder Kommune
landbruger (1985)

Henrik Lehmann Andersen

Direktør, Nordea-fonden og Tietgenfonden, formand, Fondenes Videnscenter
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1992)

0:000:00