Ny forside- og nyhedsredaktør på Politiken

Journalist og Cavlingprisvinder Morten Frich er ny forside- og nyhedsredaktør på Politiken. 

Morten Frich
Morten Frich (45) Forside- og nyhedsredaktør, Politiken, tidl. indlandsreporter, Information, fhv. chef, gravergruppen, Berlingske

Morten Frich skal være forside- og nyhedsredaktør på Politiken fra 1. maj og 12 måneder frem. Det skriver Frich på Twitter.

Dermed skal han ikke længere være indlandsreporter på dagbladet Information.

Inden Frich blev ansat på Information i 2015, var han i ti år undersøgende journalist i Berlingskes gravergruppe.

Frich vandt i 2008 Cavlingprisen for multimedieprojektet "Forbrydelsen" om politisvigt i forbindelse med den dengang nye politireform. Prisen blev delt mellem Frich og journalisterne Morten Crone, Erik Refner og Jesper Woldenhof fra Berlingske Tidende.

I 2011 modtog Frich Den Berlingske Fonds journalistpris for "dybdeborende, undersøgende journalistik i særklasse", især for sin årelange dækning af bandemiljøet på Berlingske.

Frich er forfatter til flere bøger, blandt andet Kronvidnet - Hells Angels indefra (2011).

 

becker@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement