Om  
Simon Aggesen
Niels Fenger

Ombudsmanden undersøger Frederiksberg-borgmesters boligkøb

Folketingets ombudsmand Niels Fenger går nu ind i sagen om borgmester Simon Aggesens (K) boligkøb på Frederiksberg.

Gennem de seneste dage har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan borgmester i Frederiksberg Kommune Simon Aggesen (K) har købt en lejlighed til en pris væsentligt under prisniveauet i kommunen.

Den sag går Folketingets Ombudsmand Niels Fenger nu ind i.

Det skriver ombudsmanden i et brev til Frederiksberg Kommune, som Altinget har en kopi af.

Folketingets Ombudsmand har konkret bedt Frederiksberg Kommune om en udtalelse i sagen.

"Kommunen bedes i den forbindelse redegøre for, om den nuværende borgmester har deltaget i eller på anden måde haft en rolle i forhold til kommunens sagsbehandling," skriver ombudsmand Niels Fenger til kommunen i brevet.

Bolighandlen kom i fokus, da Ekstra Bladet beskrev, hvordan Simon Aggesen i 2016 købte en lejlighed på Frederiksberg på 460 kvadratmeter til 9,5 millioner kroner, der var væsentligt under prisniveauet i samme område.

Senere delte Simon Aggesen lejligheden op i to, som han efterfølgende solgte videre til en samlet pris på 25 millioner kroner. 

Købet skete i en periode, hvor Simon Aggesen som rådmand var involveret i sager om netop opdeling af lejligheder i ejendommen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Aggesen

Grundlægger og rådgiver, MELLEM, bestyrelsesmedlem, URBAN POWER
cand.jur. (Københavns Uni.)

Niels Fenger

Folketingets ombudsmand, professor
cand.jur (1992), dr.jur. (2004)

0:000:00