Per Mikael Jensen og Lars Tvede starter nyt medie

Tidligere Altinget-direktør Per Mikael Jensen og iværksætter Lars Tvede lancerer til efteråret nyt digitalt vidensmedie om supertrends.

Per Mikael Jensen
Per Mikael Jensen (57) Direktør, journalist
Lars Tvede
Lars Tvede (63) Forfatter, serieiværksætter

Til efteråret udkommer et nyt digitalt vidensmedie med navnet Supertrends, og bag mediet står tidligere Altinget-direktør Per Mikael Jensen og iværksæter Lars Tvede. 

Det skriver MediaWatch.  

Det nye digitale medie henvender sig til investorbranchen og skal udpege supertrends af innovativ og ofte teknologisk karakter.

"Den primære målgruppe er virksomheder, der investerer kapital. Eksempelvis pensionsselskaber, venturefonde, private equity og så videre, men også større virksomheder, innovationshuse, konsulenthuse og andre, der har behov for at vide, hvad der sandsynligvis vil komme til at ske i løbet af de næste 5, 10, 15 og 20 år inden for ny teknologi, innovation og opfindelser," fortæller Per Mikael Jensen.

Per Mikael Jensens rolle bliver som executive advisor, hvor han blandt andet skal rådgive en nyansat direktør. Lars Tvedes er at finde som en af de to hovedinvestorer på projektet. Mediet kommer til at få adresse i Schweiz, hvor Lars Tvede også bor, og det kommer til at udkomme på engelsk. 

Indholdet kommer til at bestå af indhold produceret af forskere, eksperter, fagfolk og journalister. Indtil videre er der ansat 15 mennesker, men Per Mikael Jensen forventer mellem 30 og 40 ansatte, når mediet ifølge planen lanceres efter sommeren.  

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal