Prins Joachim ny forsvarsattaché i Paris

Prins Joachim ansættes som Danmarks forsvarsattaché i Paris. Han tiltræder stillingen 1. september 2020. 

H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian
H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian (51) Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsattaché i Paris
Trine Bramsen
Trine Bramsen (39) Forsvarsminister (S), MF (S)

Siden september 2019 har Prins Joachim fulgt Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire. 

Nu skal han være Danmarks forsvarsattaché i Paris. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Ansættelsen af Prins Joachim sker i følge Forsvarsministeriet for at forstærke det sikkerhedspolitiskesamarbejde med Frankrig.

”Prins Joachim har en lang tilknytning til Forsvaret og afslutter i denne måned Frankrigs højst rangerende militære uddannelse inden for ledelse i blandt andet internationale forhold. De kompetencer vil blive bragt i spil sammen med hans indgående kendskab til landet, kulturen og et stærkt lokalt netværk,” siger forsvarsminister Trine Bramsen i pressemeddelesen.

Prins Joachims nye stilling besættes i tre år med mulighed for forlængelse, og han vil fortsat varetage opgaver for Kongehuset, i det omfang fuldtidsstillingen som forsvarsattaché tillader det oplyser Forsvarsministeriet. 

Prinsen vil kke modtage løn i stillingen eller i øvrigt få dækket udgifter til bolig, skole eller lignende, som normalt hører med til stillingen, da han modtager årpenge.

Statsministeren vil fremsætte et beslutningsforslag om samtykke til Prins Joachims modtagelse af årpenge, så længe han bestrider stillingen som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris.

Prins Joachim begyndte til militære uddannelse i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment. I april 2015 blev han udnævnt til oberst af reserven i Hæren.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal