Prins Joachim og prinsesse Marie er vendt hjem fra Frankrig

Prins Joachim og prinsesse Marie vendte mandag hjem til Danmark, hvor deres søn, prins Henrik, blev undersøgt på Rigshospitalet.

H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian
H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian (50) Prins til Danmark, greve af Monpezat
H.K.H. Marie Agathe Odile
H.K.H. Marie Agathe Odile (44) Prinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat

Prins Joachim med familie, der ellers er bosat i Frankrig, er for en stund vendt hjem til Danmark.

Beslutningen skyldes sønnen prins Henriks tilstand. Han blev ved hjemkomsten til København undersøgt på Rigshospitalet for vejrtrækningsproblemer forbundet med astmatisk bronkitis. Desuden blev han undersøgt for coronavirus.

Testen var negativ.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

"Under hensyntagen til prins Henriks tilstand fandt forældrene det mest betryggende at søge behandling på Rigshospitalet, hvor man har fulgt prinsen gennem flere år," hedder det i pressemeddelelsen.

Hele familien opholder sig på Amalienborg, og følger nu de danske myndigheders anvisninger. Familien er derfor gået i 14 dages karantæne.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal