Professor skal lede forskning i social adfærd under coronaepidemien

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet skal stå i spidsen for et forskningsprojekt, som Carlsbergfondet bevilger midler til.

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet skal lede forskningsprojektet 'Hope', som undersøger social adfærd under coronaepidemien.

Ud over Michael Bang Petersen består forskerholdet af professorer fra Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. 

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Michael Bang Petersen forsker i adfærd og politisk psykologi, og han skal sammen med de øvrige forskere undersøge, hvordan samfundet agerer i krisetider, og hvordan demokratier håndterer epidemien. 

"Hope-projektet tilbyder en unik understøttelse af kampen mod at inddæmme epidemien ved at give et dybt indblik ind i borgernes adfærd. Samtidig bliver disse data uvurderlige, når vi efterfølgende skal vurdere, hvilke tiltag som fejlede, og hvilke tiltag der lykkedes. Hope-projektets ambition er således ikke blot at hjælpe her og nu, men også ruste samfundet til næste epidemi," siger Michael Bang Petersen i pressemeddelelsen.

Carlsbergfondet har bevilget 25 millioner kroner til forskningsprojektet.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal