Psykoterapeuterne har valgt ny formand

Frontfiguren for landets 1600 psykoterapeuter hedder Pia Jeppesen efter en generalforsamling i Dansk Psykoterapeutforening, hvor hun blev valgt som afløser for Erik Wasli, der takkede af efter syv år som formand.

Line Jenvall

59-årige Pia Jeppesen blev valgt som ny formand for Dansk Psykoterapeutforening, der skulle finde en arvtager for Erik Wasli ved generaforsamlingen denne weekend. 

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Pia Jeppesen har været næstformand i foreningen i løbet af det sidste år og har især arbejdet med at professionalisere foreningen fra den post, en indsats hun vil fortsætte som formand med henblik på at øge kendskabet til psykoterapi og bringe psykoterapeuternes faglighed i spil på den offentlige dagsorden. 

"I en tid, hvor stadig flere danskere slås med psykiske problemer, ligger der en vigtig opgave forude med at styrke den mentale sundhed – en opgave, som psykoterapeuterne både kan og vil være med til at løfte. Jeg øjner rigtig mange åbne døre og nye muligheder for alliancer med andre sundhedsaktører, der kan synliggøre psykoterapeuterne i Danmark, så flere danskere fremover føler sig lige så trygge ved at vælge en psykoterapeut som andre aktører på sundhedsområdet", lyder det fra Pia Jeppesen i pressemeddelelsen.

Hun er uddannet psykoterapeut fra Dansk Institut for Psykoterapi og Uddannelse og har desuden også en specialuddannelse i parterapi og en cand.merc.aud. fra CBS stående på sit CV.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00