Om  
Per Larsen

Regionsrådsmedlem valgt som spidskandidat for Konservative i Nordjylland

Det Konservative Folkeparti har valgt regionsrådsmedlem Per Larsen som partiets spidskandidat ved det kommende folketingsvalg.

Nikolai Evereth Hansen

Per Larsen bliver spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordjylland. Det skriver partiet i en pressemeddelelse. 

Per Larsen skal stå i spidsen for den kampagne, der skal sikre, at Nordjylland igen bliver repræsenteret blandt Konservative i Folketinget. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 blev der nemlig ikke valgt et konservativt folketingsmedlem i Nordjylland blandt partiets seks mandater i folketinget.

Per Larsen har været folkevalgt i over 20 år. Senest som regionsrådsmedlem, hvor han i 2017 blev topscorer med næsten 11.000 personlige stemmer – kun overgået af regionsrådsformand Ulla Astman fra Socialdemokratiet. Derfor ser formand for Det Konservative Folkeparti i Nordjylland, Claus Bunk, Per Larsen som et stærk kort til at skabe konservativ opbakning i Nordjylland.

"Vi mistede desværre vores nordjyske mandat ved det seneste valg. Derfor skal vi sikre, at der bliver valgt mindst én konservativ i Nordjylland ved det kommende valg. Med Per Larsen i spidsen for kampagnen tror vi på, at det lykkes," siger den nordjyske formand for Det Konservative Folkeparti.

Per Larsen er tidligere medlem af amtsrådet, dernæst byrådet i den gamle Hjørring Kommune. Siden 2005 har han været medlem af regionsrådet. 

Ved det kommende valg er der opstillet minimum ni kandidater i Nordjylland for Det Konservative Folkeparti.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Larsen

MF (K), regionsrådsmedlem (K), Region Nordjylland
agrarøkonom

0:000:00