Revyforfatter får Modersmål-Prisen 2018

Revyforfatter Carl-Erik Sørensen får Modersmål-Prisen 2018. 

Carl-Erik Sørensen
Carl-Erik Sørensen (64) Revyforfatter

Mandag 24. september får revyforfatter Carl-Erik Sørensen overrakt Modersmål-Prisen 2018.

Det skriver Politiken. 

Modersmål-Selskabet, der står bag prisen, fremhæver hans folkelighed og hans originalitet. 

"... han er en sofistikeret og original bruger af det danske sprog – på den både frække og fragile facon. Med toner og takter af folkelighed, langluntet listighed og sørgmunter melankoli udfolder Carl-Erik Sørensen sit talent." 

Carl-Erik Sørensen har gennem sin lange karriere skrevet over 1.500 revytekster, der ifølge Politiken kunne "vælte Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken". 

Sørensen stiller sig med sin nyerhvervede pris i køen af en lang og broget flok af prominente modtagere, der blandt andet tæller dronning Margrethe, rapper Per Vers, dr.med. Peter Lund Madsen, forfatter Benny Andersen og entertainer Niels Hausgaard. 

lange@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv civilsamfund gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement