S-gruppeformand på Fyn trækker sig

Jens-Arne Hansen har trukket sig som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde.

Gruppeformanden for Socialdemokratiet i Kerteminde byråd, Jens-Arne Hansen, stopper. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

Jens-Arne Hansen stopper på grund af uenigheder om besparelser på handicapområdet i Kerteminde. 

"Jeg vil gerne have, at vi finder de besparelser på et oplyst grundlag, især når det gælder vores handicappede, og det kan vi ikke med et råderumskatalog fra KLK, hvor der står højt og tydeligt, at bogføringen er ført uautoriseret på handicapområdet," siger Jens-Arne Hansen til Fyens Stiftstidende.

Jens-Arne Hansen blev valgt ind i Kertemindes byråd første gang for perioden 2005 til 2009. Han har tidligere været medlem af Fyns Amtsråd.

Den nye gruppeformand for Socialdemokratiet i Kerteminde byråd er Pernille Swain.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00