Om  
Mads Duedahl
Pia Buus Pindstrup

Sådan fordeles posterne i Region Nordjylland

Få overblikket over, hvordan posterne for regionsrådet i Nordjylland er blevet fordelt efter valget.

Mads Duedahl (V) afløser Ulla Astman (S) i rollen som formand for Region Nordjylland.
Mads Duedahl (V) afløser Ulla Astman (S) i rollen som formand for Region Nordjylland.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mathilde Brieghel

I Region Nordjylland er Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti onsdag blevet enige om en konstitueringsaftale.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Det har siden valget været kendt, at Region Nordjylland kommer til at have Mads Duedahl (V) i spidsen som regionsrådsformand. Han kommer fra posten som sundhedsrådmand i Aalborg Kommune og afløser Ulla Astman (S) i rollen som regionsrådsformand. 

Konstitueringen kommer over en uge efter regionalvalget. Mads Duedahl forklarede tirsdag til Altinget, at man fortsat forhandlede om fordelingen af poster. Den fordeling er nu faldet på plads:

Første næstformand i Region Nordjylland bliver Pia Buus Pindstrup (K), og anden næstformand skal udpeges af valggruppe tre, der består af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Desuden er partierne blevet enige om fordelingen af de 15 pladser i forretningsudvalget. Her får henholdsvis Venstre og Konservative hver tre medlemmer og Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti får hver ét medlem. De sidste syv pladser skal fordeles mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslistens valggruppe.

Samtidig har partierne valgt at nedsætte syv stående og midlertidige udvalg under regionen.

Se hvordan landets øvrige regionsråd har konstitueret sig her.

Udvalg i Region Nordjylland

Stående og midlertidige udvalg

  • Klima, Miljø og Bæredygtig udvikling
  • Det nære sundhedsvæsen
  • Sundhedsudvalg
  • Psykiatri- og socialudvalg inkl. anlæg inden for områderne
  • Regional Udvikling, Digitalisering og Innovation (herunder nedsættes et byggeudvalg for Region Nordjylland)
  • Udvalg for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Rekruttering
  • Udvalg for borgerinddragelse og demokrati (midlertidigt udvalg)

Kilde: Region Nordjylland

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Duedahl

Regionsrådsformand (V), Region Nordjylland, 1. næstformand, Danske Regioner, medlem, Venstres Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2013)

Pia Buus Pindstrup

1. Næstformand, Region Nordjylland
Sygeplejerske (2010)

0:000:00